 |
| Da jeg har valgt at lave en fynsk motorvejsbro har jeg været nødt til at gøre mit modul længere end normalt. Det måler ca. 150 cm. det er ikke noget problem udover ved transport af modulet. Om længden af modulerne er 50, 80 eller 100 cm lange betyder intet blot sporene er lagt ud for hinanden. |
 |
| Tegning af broen har jeg fået via Banestyrelsen, hvorefter jeg måtte tilpasse den sporafstand vi opererer med i klubben, som er større end ved de danske jernbaner. |
 |
| Bropillerne er opbygget af gamle sengelamller som jeg så har limet sammen ved hjælp af en skabelon. Så har de alle fået den samme skævhed! |
 |
| Det foreløbige resultat ved udstillingen i Valbyhallen august 2004. |
 |
| Ballast er lagt på. I den ene side som nyrenoveret spor med betonsveller. Det hænder jo. I den anden side er der fortsat gamle træsveller. Okay træsveller og betonsveller burde egentlig ikke have været på samme hovedstrækning, men det kom de til. |
 |
| Kørebane- og rumlestriber er påsat. Ved hjælp af tabeller i et regneark har jeg fundet en passende bredde og afstand for henholdsvis kørebanestriber og rumlestriberne. Rumlestriberne er skåret fra A4-ark og lagt i en sammenhængede linie. |
 |
| Autoværn er fra Faller, mens betonautoværnet i højre side er balsatræ, der er malet. Rækværket på broen er under montering. Det er messingtråd, der er loddet sammen. |
 |
| Jeg har lavet en skabelon for fremstillingen af rækværket på broen. Det består af to dele for hver side. Efter lodningen er det bukket iden rigtige form for til sidst at blive loddet sammen efter fastgørelse på broen. |
| Til hobbysiden |
| Opdateret den 13-12-2010 |